Lejr nr. 9
Velkommen  |   Odd Fellow Ordenen   |   Distrikt 4 - Sydvestsjælland   |   Patriarklejre i Danmark Kontakt webmaster   

Patriarklejrens historie

Den første patriarklejr i Danmark stiftedes allerede den 1. juli 1881 i København under navnet patriarklejr nr. 1 "Valdemar", altså kun 3 år efter stiftelsen af den første broderloge.

I dag er der 15 patriarklejre og 13 matriarklejre i Danmark, der hver afholder
et månedlig møde i perioden fra september
til maj.

Patriarklejr nr. 9 "De Tre Hjørnesten", blev stiftet den 3. oktober 1970, og omfattede ved dens stiftelse alle broderloger i distrikt 4, Syd- og Vestsjælland. I 1999 skete en deling af patriarklejren, således at broderlogerne fra Korsør, Slagelse, Kalundborg og Nykøbing Sjælland dannede en ny selvstændig patriarklejr nr. 16 "Trelleborg".

Patriarklejr nr. 9. "De Tre Hjørnesten" består derfor i dag af broderlogerne fra Skælskør, Sorø, Ringsted, Haslev og Næstved og har knap 200 medlemmer. Den har mødedag den 3. torsdag i månederne fra september til maj. Patriarklejren afholder sine møder i henholdsvis Næstved og Haslev.

Ud af en 2-årig termins 18 møder foregår således de 8 i ordensbygningen i Haslev, Gamle By 4 og de 10 i ordensbygningen i Næstved, Jernbanegade 3.
Distrikt 4.

Patriarklejren har hjemadresse i ordensbbygningen i Næstved.

Kontingentet er 600 kr. pr. år. Der skal påregnes udgifter til fortæring og transport til patriarklejrmøderne.

De tre patriarklejrgrader tildeles sædvanligvis med et års mellemrum, forudsat flittig deltagelse i patriarklejrens møder. Ved tildeling af den sidste grad "Den Kongelige Purpurgrad", får patriarken lejrringen, som bæres på højre hånds langefinger.

Lejrringen





Home  |   Om patriarklejren  |   Nyheder  |   Kontakt hovedpatriarken  |   Links
Patriarklejr nr. 9 De Tre Hjørnesten  |  Jernbanegade 3  |   4700 Næstved  |  Tlf. 55 72 11 25
© Copyright 2013 Patriarklejr nr. 9 De Tre Hjørnesten. All rights reserved.